Nyhedsbrev |
|||||||||||
|
|
|||||||||||
|
Udviklingsgruppe - med professionel Coaching Som noget nyt starter jeg udviklingsgrupper 5 torsdage i efteråret 2007 i Humlebæk. Temaet er personlig forebyggelse og håndtering af stress i erkendelse af, at stress nu er en tilstand, der gør flere og flere alvorligt syge og truer vores livskvalitet. Der kan være mellem 4 og 6 deltagere i en gruppe. Møderne finder sted på Bregnevænget 50 i Humlebæk, og der er planlagt 2 hold i efteråret 2007. Er du mere interesseret i personlig coaching eller udviklingssamtaler, kan dette foregå både i Humlebæk og i Lyngby. Prisen for gruppecoaching er kr. 500,- pr. gang à 3 timer, dvs. kr. 2.500 for et forløb. Prisen for individuel coaching og samtaler er kr. 700 kr. pr. gang. Minimum er 3 samtaler, hvor den første er af 1,5 times og de to næste 1 times varighed. Iøvrigt efter aftale. Kontakt Irina Meyendorff på 3940 2500 eller mail@meyendorff.dk
Hvordan får du samarbejdet til at fungere efter sammenlægningen? Sammenlægning af kommuner, nedlæggelse af Amter, etablering af Regioner, fusioner af virksomheder og afdelinger - hver gang en velfungerende arbejdsgruppe splittes op for at retableres i en ny sammenhæng, bruges der en stor mængde energi på hurtigt at komme igang med at få de daglige opgaver organiseret og gennemført, så "Kunderne" mærker forandringerne så lidt som muligt. Denne proces tager sjældent højde for de psykologiske aspekter, der følger i kølvandet på forandringen - i hvert fald ikke i første omgang. Lederen har nok at se til med at følge de strategiske beslutninger, som virksomheden har truffet, og sørge for at være ajour med alle de informationer, der er nødvendige for at få arbejdsopgaverne udført korrekt og effektivt. Imens bruger medarbejderne en masse personlig energi på at tilpasse sig, markere sig, konkurrere med hinanden, hævde sig og brokke sig bag om ryggen på hinanden og chefen. Det kan være vanskeligt for lederen at have overskud - og indlevelse - til at være tilstrækkeligt til stede for sine medarbejdere i sådan en situation, der kan være direkte angstprovokerende for nogle, mens andre er i stand til at se personlige udfordringer i forandringerne. Har du som leder brug for støtte til at få din nye arbejdsenhed til at fungere hurtigt - også på det menneskelige plan - kan du hente hjælp udefra. Et seminar for din afdeling eller gruppe med mig som professionel guide kan udrette mirakler, fordi dine medarbejdere får gennemdrøftet den nye situation, får lukket op for de lurende problemer og får lejlighed til at planlægge, hvordan de sammen kan skabe et godt arbejdsklima til glæde for alle. Ring eller mail, hvis du er interesseret i at drøfte hvordan en udviklingsaktivitet kan gribes an i din virksomhed.
Venlig hilsen Irina
|
||||||||||