Leder - konfliktløser og supervisor

   
 

tilbage til forsiden

Leder - Konfliktløser og supervisor

Program

Tilmelding
Online tilmelding
og kontakt


Kontakt
Irina Meyendorff

Bregnevænget 50
3050 Humlebæk
Tel: 39402500

irina@meyendorff.dk

 

 

 

Grundlaget for at du som leder kan opnå resultater sammen med dine medarbejdere er, at du kan holde fast i dine mål og bevare overblikket, kontrollen over dig selv - specielt i emotionelt belastede situationer. Evnen til at håndtere stress og vende pressede situationer konstruktivt afhænger af, om din "indre computer" er toptunet, så programmerne virker efter hensigten - om du er i stand til at styre din adfærd hensigtsmæssigt.

På kurset får deltageren

  • indsigt i de personlige mekanismer, der af og til skal justeres
  • værktøjer til at justere de følelsesmæssige mekanismer med
  • afdækket sin evne til at håndtere konflikter
  • supervision på konkrete ledelses-situationer
  • viden om, hvordan hun/han målbevidst udvikler sit personlige lederskab

Programmerne i den indre computer består bl.a. af de personlige lederegenskaber, f. eks. evnen til at træffe beslutninger på det rigtige tidspunkt, til at motivere medarbejderne, til at bruge intuition, kreativitet og indfølingsevne i samarbejdet og ikke mindst evnen til at løse konflikter

Hvem har udbytte af kurset?
Ledere på alle niveauer, der har direkte personaleansvar, og som ønsker en relevant og konkret anvisning på og øvelse i at styrke deres personlige lederskab.

Undervisningsform
Oplæg og drøftelser er grundlaget for personlige analyser og praktiske øvelser. Der er en konkret ledelsesopgave indlagt mellem kursets to dele. For at sikre en tæt personlig opfølgning gennemføres kurset af en underviser pr. 8 deltagere. Holdet bør maksimalt bestå af 12 deltagere.

Rammerne for kurset
Kurset varer 3 dage, der består af 2 dages modul (internat fra første dag kl. 10.00 til anden dag kl. 15.00 er at foretrække). Modulet følges op af et 1-dags modul fra kl. 10.00 - 16.00 ca. 4 uger efter. Her får deltagerne supervision på deres ledelsesindsats i den mellemliggende "praktik"-periode.

     
   

Program

   

 

 

Programmet kan indeholde følgende punkter

  • Energi i lederskabet
  • Mentale overbevisninger, der befordrer/hæmmer en
  • hensigtsmæssig leder-adfærd
  • Evnen til at forvalte sig selv under stress
  • Følelser og intellekt, den emotionelle intelligens
  • Hvad stresser dig og - hvordan påvirker det dig
  • Metoder til håndtering af stress
  • Krop-psyke sammenhæng og adfærdsmønstre
  • Blokeringer og forsvar, opmærksomhed og kontakt
  • Konflikter
  • Afdækning af personlig konfliktstrategi
  • Handlealternativer i konfliktsituationen
  • At gå "med modstanden"
  • Aktiv Lytning og Assertion som ledelsesværktøj
  • Ledelse under forandring
  • Den lærende organisation - de nye lederroller
  • Lederens kommunikationsredskaber
  • Supervision på personligt lederskab
  • Supervision som værktøj
  • Personlige ledelsessituationer
  • øvelse i supervision af kolleger



Til top | Tilbage til Forsiden

     
   

Tilmelding

   

 

  Så let er det
Interesserede kan tilmelde sig eller kontakte Irina via e-mail. Udfyld nedenstående med navn og evt. firma, din e-mail addresse og tryk "Send" Du vil herefter blive kontaktet

Indsæt navn og firma:

og din e-mail addresse:

Eller kontakt:
Irina Meyendorff på tlf. 39 40 25 00

Til top | Tilbage til Forsiden